Vi sætter pris på afkøling

Over flere år har Kalundborg Varmeforsyning kunne konstatere, at returvandet fra forbrugerne havde en høj temperatur, fordi afkølingen hos forbrugerne var for dårlig.

Vi har derfor altid ”sat pris på”, at kunderne udnytter fjernvarmen godt, men fra 1. januar 2010 er der sat beløb på forbrugernes afkøling ved indførelse af en ”incitamentstarif”.

Bedre afkøling med incitamentstarif

Den nye incitamentstarif giver belønning til de kunder, der afkøler godt, mens kunder med dårlig afkøling betaler ekstra. Efter indførelsen af tariffen fik mange forbrugere gennemgået og justeret deres varmeanlæg for at få det til at yde optimalt. Den øgede fokus på afkølingen ude hos forbrugere har medført, at afkølingen blev 4,8 °C bedre i 2010 end i 2009.

Den forbedrede afkøling hos forbrugerne betyder, at energiforbruget og driftsudgifter til pumper på fjernvarmesystemet sænkes, ledningstabet bliver mindre, og der opnås en øget kapacitet og forsyningssikkerhed i nettet. Dette gavner miljøet og holder samtidig MWh-prisen så lav som mulig.

Kalundborg Varmeforsyning vil fremover fortsat sætte fokus på forbrugernes afkøling og give råd og vejledning i brug af fjernvarmeanlæg i form af nye brochurer og tjeklister.

 

Læs mere om incitamentstariffen og hvordan du opnår en god afkøling ved at benytte de links, der er i "Læs mere" boksen her på siden.

Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte Lone K. Matthiesen på e-mail lkma@klbforsyning.dk eller på telefon 59 57 17 35.