Om fjernvarme

Fjernvarme er varmt vand som via rør pumpes frem til din bolig. Varmen overføres via dit tilslutningsanlæg til din centralvarme og til varmtvandsbeholderen. Det brugte og afkølede fjernvarmevand sendes tilbage til fjernvarmeværket for igen at blive opvarmet og pumpet ud til forbrugerne igen.

Jo mere varme din installation trækker ud af fjernvarmevandet – jo koldere fjernvarmevand sender du tilbage og – jo bedre udnytter du den energi, der er sendt frem til dig.

Mere om fjernvarme

Din installation skal som årsgennemsnit kunne give en afkøling på mindst 40 grader – og om vinteren helst mere, når du skal bruge meget til opvarmning af boligen.

Kalundborg Forsyning gennemførte i 2002 og 2004 to afkølingskampagner for at få fokus på afkølingen og udnyttelsen af fjernvarmen, fordi mange forbrugere ikke udnyttede fjernvarmen godt nok.
Der blev dengang udgivet to brochurer, der fortalte mere om fjernvarmens principper, afkøling m.v., som du kan se her:

45° C retur, tak! (stor folder fra 2002) (1,2 MB)
45° C retur, tak! (lille folder fra 2003) (0,5 MB)

Udregn din afkøling

Du kan selv udregne din installations afkøling i grader over en periode med følgende formel:

Periodens varmeforbrug i MWh * 860 (omregningsfaktor)
Periodens vandforbrug (cirkuleret vandmængde) i m3

Resultat af din afkøling

Din afkøling bør være mindst 30 grader – og helst omkring 40 grader. Hvis du får varmen via centralerne i Byens Mose eller "Højbyen", kan du dog ikke forvente en afkøling på meget mere end 25 grader, pga. lavere fremløbstemperatur til dig.

Hvis afkølingen ligger under 15 grader, er den bekymrende lav.

Om sommeren kan afkølingen være noget mindre end om vinteren. Hvis din afkøling om vinteren bliver dårligere, når varmebehovet vokser pga. det koldere vejr, kan din installation trænge til justering, dine radiatorer kan være for små eller din veksler kan være for lille eller ineffektiv og du bør få installationen tjekket af din VVS-installatør.

Graddage

Graddage er et udtryk for, hvor koldt det har været og hvor meget energi, der skal bruges til at varme huset op.
Graddagetallet udregnes hver dag og kan hjælpe dig med at sammenligne energiforbruget fra måned til måned og fra år til år. På den måde kan du omregne forbruget, så du ved, hvad du bruger på en "normalmåned" eller et "normalår".

En graddag er defineret som forskellen mellem en indendørs døgnmiddeltemperatur på 17 grader og døgnets udendørs døgnmiddeltemperatur.
Temperaturen indendørs sættes normalt til 17 grader, fordi man forventer, at andre varmekilder indendørs, som lys og mennesker, giver et varmetilskud på 3 grader.

Beregning af graddage
Der findes flere institutter, der udregner og udgiver graddage.
DMI's hjemmeside kan du gratis få oplyst graddagetallet. DMI udregner også graddagetallet for flere steder rundt om i landet, blandt andet Røsnæs.

Når fjernvarmemålerne er defekte og forbruget skal beregnes, bruger Kalundborg Forsyning A/S graddagetallene fra Teknologisk Institut.

Du kan også læse mere om graddage her.