Aflæsning af varmeforbrug

Fakta

Skabelon til mit eget varmeaflæsningsskema (excel)

Aflæsning af varmeforbrug

Alle forbrugere, der er tilsluttet Kalundborg Varmeforsyning A/S, har en fjernvarmemåler, som registrerer varmeforbruget. Kalundborg Varmeforsyning A/S ejer måleren og sørger for opsætning og udskiftning.

Din fjernvarmemåler skal aflæses senest den 31. december 2011, og du vil i midten af december modtage selvaflæsningskort enten som brev eller i e-boks. Fra 2012 sker aflæsning af forbruget som fjernaflæsning.

Nye fjernvarmemålere

Siden 2005 har Kalundborg Varmeforsyning A/S udskiftet fjernvarmemålere til målere, der kan gemme og sende data via radionetværk til Kalundborg Forsyning A/S. Dermed er der fremover mulighed for at udføre automatisk fjernaflæsning af varmeforbruget.

Udskiftning til de nye fjernaflæsningsmålere er afsluttet inden udgangen af 2011, mens radionetværket vil være færdigt og dække hele forsyningsområdet i starten af 2012.

Fjernaflæsning af fjernvarmemålere

Fra og med 2012 vil du ikke længere modtage selvaflæsningskort til registrering af dit årsforbrug. Kalundborg Forsyning A/S vil i stedet fjernaflæse din varmemåler hver den 31. december til afregning af dit årsforbrug. Dette sker første gang den 31. december 2012.

Fra den 1. januar 2012 foretages der hver måned en automatisk fjernaflæsning af din fjernvarmemåler. Denne aflæsning benyttes ikke til afregning, men bruges udelukkende for at tjekke at systemet fungerer, og at der er forbindelse til alle fjernvarmemålere.

Fjernaflæsning kan fravælges

Ønsker du ikke at Kalundborg Forsyning A/S skal fjernaflæse din fjernvarmemåler, skal du meddele os det skriftligt. Vi vil derefter fjerne fjernaflæsningsmodulet i din fjernvarmemåler.

Ved fravalg af fjernaflæsning vil du i stedet modtage et selvaflæsningskort midt i december til aflæsning 31. december. Du vil blive opkrævet et gebyr for fremsendelse og håndtering af selvaflæsningskortet. Dette gebyr vil fremgå af takstbladet.

Hold øje med din måler

Som forbruger har du pligt til at holde øje med fjernvarmemåleren og kontakte Kalundborg Forsyning A/S, hvis du har mistanke om, at der er noget galt, uanset om den viser for meget eller for lidt. Hvis måleren ikke måler korrekt, vil Kalundborg Forsyning skønne dit forbrug.

Du fratages ikke pligten til at holde øje med måleren, selvom Kalundborg Forsyning A/S fjernaflæser måleren.

Du kan beregne og holde øje med dit varmeforbrug ved at downloade et måleraflæsningsskema, hvor du kan indtaste dine aflæsninger af måleren (se ”Fakta” øverst i højre hjørne). Hvis du har flere varmemålere, skal du bruge et skema for hver måler. Skemaet udregner også din afkøling for perioden.

Skal du flytte?

Aflæsning i forbindelse med til- og fraflytning skal stadig foretages manuelt og indberettes. Der er ikke mulighed for at foretage fjernaflæsning i denne forbindelse.

Når du sælger eller flytter fra din bolig, skal du give Kalundborg A/S besked om:

  • Din fraflytningsdato
  • Flytteaflæsning af fjernvarmemåleren (foretages gerne sammen med den nye beboer)
  • Oplysninger om den nye beboer
  • Dato for den nye beboers indflytning
  • Din nye adresse (til fremsendelse af slutafregning)

Bemærk at du hæfter for alt forbrug og faste afgifter m.v. indtil Kalundborg Forsyning A/S har registreret den nye forbruger.

Du kan melde flytning ved at udfylde dette aflæsningsskema. Når det er udfyldt, kan det sendes som vedhæftet i en mail til forbrug@klbforsyning.dk eller du kan ringe til os på 59 57 17 00, tast 1.

Er du tilmeldt PBS, skal du huske selv at afmelde din PBS-aftale hos din bank.

Vejledning i aflæsning

Du har enten en Kamstrup MULTICAL 401 eller 601 varmemåler. Du kan åbne en interaktiv brugervejledning ved at klikke på et af følgende links:

Kamstrup MULTICAL 401 
Kamstrup MULTICAL 601

Har du spørgsmål om din fjernvarmemåler eller aflæsning, så ring på 59 57 17 00, tast 3.