Aflæsning af vandforbrug
Fakta
Vidste du, at hver person i gennemsnit bruger 125 liter vand hver dag?
Der er opsat en vandmåler hos alle forbrugere, der får vand fra Kalundborg Forsyning A/S. Vandmåleren tilhører Kalundborg Forsyning A/S, som sætter den op og udskifter den.
Du skal aflæse vandmåleren én gang årligt til indberetning af vandforbruget. Det er dog en god ide at aflæse vandmåleren mindst en gang om måneden for at undgå større vandspild i tilfælde af brud og utætheder. En utæt ledning kan nemt betyde, at regningen for vand stiger med flere tusinde kroner. Jo tidligere en utæthed opdages, desto mindre bliver vandspildet.
Aflæsning af vandmåler
Din vandmåler skal aflæses en gang årligt senest den 31. december. Du kan indberette din aflæsning på følgende måder:
- Selvbetjening på nettet
- Servicetelefon 33 41 23 09
- Aflæsningskortet sendes retur til Kalundborg Forsyning A/S (husk porto)
Aflæsningen bruges som beregningsgrundlag for afregning af vandafgift og vandafledningsafgift (kloak). Kalundborg Forsyning A/S udsender en regning med opkrævning af vandafgifter.
Skal du flytte?
Når du sælger dit hus eller flytter fra din bolig, skal du give Kalundborg Forsyning A/S besked om:
- Din fraflytningsdato
- Flytteaflæsningen af måleren (foretages gerne sammen med ny beboer)
- Oplysninger om den nye beboer
- Dato for den nye beboers indflytning
- Din nye adresse (til fremsendelse af slutafregning)
Du skal huske på, at du hæfter for alt forbrug og faste afgifter m.v. indtil Kalundborg Forsyning A/S har registereret den nye forbruger.
Du kan melde flytning ved at udfylde det skema, som kan åbnes her. Når det er udfyldt, kan det sendes som vedhæftet i en mail til forbrug@klbforsyning.dk
eller du kan ringe til os på 59 57 17 00, tast 1
Hvis din ejendom får vand fra et privat vandværk, skal du også sende aflæsning til vandværket.
Er du tilmeldt PBS, skal du huske at afmelde din PBS-aftale hos din bank.
Udskiftning af vandmålere
Vandmåleren udskiftes, når de har været i brug i seks år. Udskiftningen sker for at mindske risikoen for fejlmålinger.
Når måleren skal skiftes, kontakter Kalundborg Forsyning A/S forbrugeren for at aftale tid for udskiftningen. Udskiftningen sker uden omkostninger for forbrugeren, da vandmåleren er Kalundborg Forsyning A/S's ejendom. Hvis forbrugeren ikke kan kontaktes og måleren ikke bliver udskiftet, kan vi ikke påtage os ansvaret for, at vandmåleren måler unøjagtigt efter de otte år.

.gif)