Ørslev
Aktuelt
08.09.2011:
Der resterer endnu nogle mindre arbejder i forbindelse med kloakeringsarbejdet i Ørslev. Disse arbejder udføres nu. I forbindelse hermed vil vi udsende "færdigmeldinger" til grundejerne, så separatkloakeringen på de enkelte ejenodmme kan komme i gang. Sammen med færdigmeldingen sendes en skitse, der viser de nye stikledningers placering og det vil også fremgå, hvilke ejendomme, der er tilsluttet fremtidigt spildevandsstik, og hvilke der er tilsluttet fremtidigt regnvandsstik.
På grund af en procedureændring er fristen for at foretage separatkloakeringen for grundejerne reduceret til et halvt år gældende fra den dato, hvor færdigmeldingen er udsendt. Færdigmeldingen er kun tilsendt ejerne. Derfor bedes du orientere eventuelle lejere - det er dog ejers ansvar at foretage de nødvendige ændringer på ejendommen.
Hvis du har spørgsmål til de udsendte færdigmeldinger eller hvad du skal foretage dig i den forbindelse, er du velkommen til at kontakte os.
11.03.2011
Anlægsarbejderne skrider frem med god fart og vi er nået så langt, at der snart kan lægges asfalt på nogle af de veje, vi har haft gravet op.
Asfaltarbejderne opstartes i uge 12-13, og vi forventer, at der i denne omgang kan lægges asfalt på følgende veje:
- Solbjergvej
- Nykøbingvej (sydlige del)
- Ørslev Hovedgade
- Ågårdsvej
I første omgang udlægges der GAB, som er en grov asfalttype. Når dette har ligget i nogle måneder, og udgravningerne har sat sig, rettes sætningerne op, og der afsluttes med slidlag.
21.02.2011
Trafikomlægninger i Ørslev
På grund af vinterens tidlige komme er anlægsarbejderne blevet forsinket. Det har været nødvendigt at reducere aktiviteterne væsentligt på grund af den tykke frostskorpe, som nogle steder har været helt op på en meter.
For at indhente noget af det tabte, er det nu besluttet at sætte mere mandskab og flere maskiner på sagen, så der kan arbejdes samtidigt flere steder. Dette giver desværre omfattende gener for trafikken. Således planlægges spærring af:
- Solbjergvej mellem nr. 61-71 i uge 6-14
- Ørslev Hovedgade mellem Nykøbingvej og Ågårdsvej i uge 9-12 (det tilstræbes at holde adgangen til kirkens parkeringsplads ved præstegården farbar fra Nykøbingvej)
- Nykøbingvej vil være reduceret til ét spor med lysregulering frem til uge 16
- Ågårdsvej vil være omlagt til midlertidigt trace i uge 8-11
Du kan her se en oversigt over de trafikale forhold i Ørslev. Vi beklager de gener, dette uundgåeligt giver.
09.11.2010
Lukning af Solbjergvej og lysregulering på Nykøbingvej. Arbejderne med etablering af nye kloakledninger i Ørslev er i fuld gang.
Lige nu arbejdes der på Solbjergvej. Da vejen er forholdsvis smal, er det desværre nødvendigt at spærre vejen for gennemkørsel. Dette er sket af hensyn til sikkerheden for både trafikanterne og de folk, der arbejder på stedet. Vejen er dog stadig åben for cyklende og gående trafik. Kørende trafik kan køre ad Spånagervej, Kragerupgårdsvej og Nykøbingvej (nord om Ørslev). Solbjergvej åbnes for kørende trafik ultimo november 2010.
På Nykøbingvej er der kun et spor åbent. Dette skal benyttes af både nord- og sydgående trafik. Trafikken reguleres med lysregulering, og arbejderne på Nykøbingvej forventes afsluttet ultimo december 2010.
Vi beklager de gener, det medfører.
16.07.2010
Hvis der er behov for at kontakte entreprenøren uden for normal arbejdstid, er der oprettet et vagtnummer: 4170 4286. Dette telefonnummer er kun til akutte henvendelser i forbindelse med anlægsarbejderne.
23.06.2010
Der har været afholdt informationsmøde på Ørslev skole. Præsentationen fra mødet kan findes i menuen: Borgermøde
Kalundborg Forsyning A/S skal som led i opfyldelsen af Spildevandsplanen separatkloakere Ørslev. Arbejdet udføres som en del af et partneringssamarbejde mellem Envidan Øst A/S, NNC Construction A/S og Kalundborg Forsyning A/S.
Ørslev er i dag fælleskloakeret, hvilket vil sige, at det sanitære spildevand fra toiletter, køkkenvaske og gulvafløb afledes i samme kloakledning som tag- og overfladevand fra hustage, indkørsler og veje.
Fremover skal det sanitære spildevand og tag- og overfladevand afledes i hver sin kloakledning.
Samtidig skal det nuværende Ørslev rensningsanlæg nedlægges, og spildevandet skal pumpes til Solbjerg og herfra videre til Ornum renseanlæg. Regnvandet skal fortsat ledes til Tude Å, men der skal etableres bassin til forsinkelse af regnvandet.
Der er gennemført forundersøgelser i form af TV-inspektion og opmåling af det eksisterende offentlige afløbssystem. På baggrund heraf er der skitseret flere løsningsforslag, hvori indgår forskellige grader af fortsat anvendelse af det eksisterende afløbssystem til enten regn- eller spildevand.
Der arbejdes pt. videre med et forslag, hvor det eksisterende afløbssystem - med enkelte udskiftninger/renoveringer - genanvendes til regnvand. Desuden etableres et helt nyt system til bortledning af husspildevandet.
Når det nye offentlige separatkloaksystem er etableret, vil Kalundborg Kommune påbyde de enkelte grundejere at separatkloakere deres ejendomme med en frist på et år. Et eksempel på, hvad der skal ske på de enkelte ejendomme er vist i figuren.
De arbejder, der skal udføres på privat grund skal udføres af en autoriseret kloakmester. Den enkelte grundejer skal selv indgå aftale med en kloakmester om udførelse af det nødvendige arbejde, og det er grundejeren, der betaler for arbejder på den private grund.
Kontakt
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte projektleder Torben Hjulskov på tlf. 59 57 17 31 eller mail: tohj@klbforsyning.dk
Arbejderne med etablering af byggepladsen ved Ørslev Hovedgade er igangsat. Der er opstillet skure, og der skal opsættes hegn omkring byggepladsen.
I løbet af juli og starten af august etableres den nye ledning mellem Ørslev og Solbjerg. Ledningen etableres som "styret underboring", dvs. at der kun laves punktopgravninger, typisk med 100 meters mellemrum. Mellem disse opgravninger bores ledningen under jorden i en dybde af ca. 1,5 meter.
På grund af punktopgravningerne skal der forventes gener for trafikafviklingen på Solbjergvej mellem Solbjerg og Ørslev, men det forventes ikke, at det bliver nødvendigt at lukke vejen for trafik i perioden.
I slutningen af august forventes anlægsarbejderne med gravning af de nye kloakledninger i selve Ørslev igangsat – vi starter med Fredensvej og Solbjergvej.
Før der graves ud for de enkelte ejendomme ejendomme og etableres stikledninger, bliver beboerne kontaktet af entreprenøren – dels for at aftale endelig placering af den nye stikledning, og dels for at planlægge de praktiske forhold mht. adgang til ejedommen under arbejdet mv.
I uge 29, 30 og 31 er kontaktperson hos Kalundborg Forsyning Mads Thomsen,

.gif)