KLOAK
Kalundborg Forsyning A/S afleder spildevand og/eller regnvand til kloak i de større bymæssige bebyggelser i Kalundborg Kommune.
14 renseanlæg
I dag bliver spildevandet ledt til Kalundborg Forsyning A/S's 14 renseanlæg via kloakledninger og pumpestationer. Her bliver det renset og ledt til havet, søer eller åer.
For at fremadsikre en miljøeffektiv rensning af spildevandet, er der udarbejdet en plan for at nedbringe antallet af renseanlæg fra 14 til 3. Disse skal lede det rensede spildevand direkte ud i havet i stedet for at belaste søer og åer.
Kalundborg Forsyning A/S projekterer, bygger og driver alle egne anlæg i samarbejde med eksterne entreprenører.
Industrivirksomheder
På grund af de mange industrivirksomheder i Kalundborg by, har Kalundborg Forsyning A/S bygget et af Nordeuropas mest avancerede rensningsanlæg.
Udover den almindelige biologiske spildevandsrensning, behandles spildevandet i et stort ozonanlæg, der fjerner svært omsættelige organiske forbindelser. Det betyder, at Kalundborg Forsyning A/S kan rense stærkt forurenet spildevand ned til de samme krav, som miljømyndighederne stiller til andre renseanlæg i Danmark.
Dette ozonbehandlingstrin er medvirkende til, at Kalundborg fortsat kan tiltrække nye virksomheder.
Tømningsordning
Alle ejendomme, der ikke er tilsluttet offentlig kloak, er omfattet af Kalundborg Kommunes tømningsordning.
Kalundborg Forsyning A/S står for tanktømninger og bortskaffelse af slammet fra tankene for Kalundborg Kommune.
Kontakt os
Hvis du har problemer med kloakken, er du velkommen til at kontakte driftsenheden på telefon 59 57 17 00, tast 3.
Har du spørgsmål omkring tømningsordningen, så ring på telefon 59 57 17 00, tast 2.
Hvis har spørgsmål om takster eller andre spørgsmål om kloakforsyning, er du velkommen til at kontakte administrationen på telefon 59 57 17 00, tast 5 eller på mail kontakt@klbforsyning.dk.
Vagttelefon ved akutte tilfælde og uden for normal arbejdstid: 20 66 96 77

.gif)